Bunkning

Læs om reglerne for anvendelse af bunkning.

Generelt kan anskaffelser af materielle anlægsaktiver under bagatelgrænsen på 50.000 kr., som har karakter af ”bunkeanskaffelser” indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen, hvorved anskaffelsen straksafskrives.

Bunkeanskaffelser er anskaffelser, der kan betragtes som en helhed, uanset om de dækker over en mængde af mindre aktiver. Der er også mulighed for, at bunkeanskaffelser indregnes som aktiver i balancen, når alle følgende betingelser er opfyldt:

  • Den samlede investering består af mange små enkeltaktiver, som samlet set er væsentlige
  • Aktiverne opfylder særlige formålsbestemte aktiviteter som er nødvendige for institutionens opgavevaretagelse, drift eller produktion
  • Har en længerevarende brugstid, som overstiger 1 år
  • Enkeltaktiverne har en ensartet levetid
  • Det enkelte aktiv har en selvstændig værdi under bagatelgrænsen på kr. 50.000

Hvorvidt aktivet er væsentligt for institutionens opgavevaretagelse afhænger ikke kun af aktivets art, men også af formålet med anvendelsen. Inden for energisektoren vil det for eksempel være relevant at bunke målere, fordi de er væsentlige for opgavevaretagelsen. Det vil derimod ikke være relevant at bunke målere til el i en institution, der beskæftiger sig med forskning.

Bunkning bør generelt benyttes ved engangsinvesteringer og ikke til den løbende investering i aktiver. Brugen af bunker kan være relevante for institutioner, som har særlige formålsbestemte aktiviteter, hvori der indgår mange ensartede aktiver og hvor det er formålstjenligt, at der kan ske en opfølgning på området.

Brugen af bunker kan også anvendes, hvor der i stedet for løbende anskaffelser af en type materielle anlægsaktiver, sker en større engangsudskiftning af disse typer aktiver.  Her aktiveres med henblik på at få en bedre periodisering, frem for at bunken udgiftsføres straks, hvilket kan give et misvisende billede af omkostningernes størrelse i anskaffelsesåret. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at det klart skal beskrives og synliggøres f.eks. med en særlig nummerering, hvilke aktiver, der indgår i den pågældende bunke.

Ved frivillig bunkning afskrives alle typer bunker efter den lineære metode.

Da afskrivningerne skal foretages lineært, skal institutioner, der vælger frivillig bunkning ved udgangen af hvert kvartal foretage en opgørelse over kvartalets omkostninger til bunkning og oprette bunken som en ny bunke i anlægskartoteket. Bunken betragtes herefter som anskaffet ultimo i kvartalet og afskrives fra primo i kommende kvartal. Opgøres omkostninger til bunkning eksempelvis pr. 31/3-201X, skal der således afskrives fra 1/4-201X. Når der vælges enten bunkning eller straksafskrivning ved engangsinvesteringer og løbende investeringer skal dette ske konsekvent fremadrettet således, at årsrapporterne også på dette punkt er sammenlignelige fra år til år.

Under anvendt regnskabspraksis i årsrapporten skal det oplyses, såfremt der foretages bunkning af administrativt IT-udstyr under kr. 50.000.

Der kan være tilfælde, hvor den beløbsmæssige størrelse af de eksisterende bunker er uvæsentlig. Dette kan eksempelvis forekomme, hvis der i flere regnskabsår ikke er aktiveret omkostninger i bunken. I disse tilfælde kan institutionen ansøge Moderniseringsstyrelsen om dispensation således, at straksafskrivning af de eksisterende bunker bliver mulig.

Reglerne for bunkning er uddybet i Moderniseringsstyrelsens vejledning om håndtering af bunkning (pdf) samt i afsnittene IT-bunker og andre bunker.

Indregning af bunker

Investeringer, der har karakter af bunkeanskaffelser, kan omkostningsføres og dermed straksafskrives i resultatopgørelsen.

Der er også mulighed for, at bunkeanskaffelser, der har karakter af engangsinvesteringer, kan aktiveres som et anlægsaktiv i balancen, jf. Moderniseringsstyrelsens vejledning om håndtering af bunkning.

Værdiansættelse af reparation og vedligeholdelse

Bunkeanskaffelser indregnes til kostpris uanset om området håndteres ved straksafskrivning eller aktivering.