Kasseprincippet

Læs om reglerne for anvendelse af kasseprincippet.

Regnskaber baseret på kasseprincippet viser ind- og udbetalinger i perioden uanset forbrug og indtjening.

Kasseprincippet er det internationalt mest anvendte og princippet er enkelt, fordi det udelukkende fokuserer på, hvornår penge går ind i eller ud af kassen eller bankkontoen.

Kasseprincippet er imidlertid mindre anvendeligt til økonomistyring, da der mangler oplysninger om fx tilgodehavender og gæld, og da selv beskedne udsving i betalingstidspunkterne kan få stor betydning for de opgjorte udgifter og indtægter. Princippet egner sig heller ikke til at opgøre ressourceforbruget ved forskellige aktiviteter.

Princippet er derimod forholdsvis velegnet til kontrolformål, da det er let at sammenholde de budgetterede udbetalinger med de faktisk foretagne.

Kasseprincippet anvendes ikke på det statslige område.