Organisering og funktionsadskillelse

Den regnskabsmæssig registrering skal tilrettelægges med passende adskillelse mellem registrerings- og betalingsfunktionen.

En regnskabsmæssig registrering er den fastholdelse af en transaktion eller hændelse af økonomisk karakter, der sker ved indføring i bogføringen. Registreringer kaldes også posteringer, fordi der dannes poster, der afspejler de faktiske økonomiske hændelser eller forhold.

Den regnskabsmæssige registrering skal tilrettelægges således, at der etableres en personmæssig adskillelse mellem den regnskabsmæssige registrering og betalingen, jf. § 24 i regnskabsbekendtgørelsen.

Selvom den regnskabsmæssige registrering som udgangspunkt skal varetages af institutionens egne medarbejdere, kan registreringen aftalemæssigt henlægges til et eksternt servicecenter, hvis dette af økonomiske eller andre årsager er hensigtsmæssigt.

Med etableringen af Finansministeriets Økonomiservicecenter (ØSC) er en stadig større del af institutionernes regnskabsmæssige registrering overgået til ØSC.

Arbejdsdelingen mellem ØSC og de lokale institutioner er beskrevet i det foreliggende opgavesplit angående arbejdsdelingen mellem ØSC og de lokale institutioner.