Regnskabsbekendtgørelsens formål

Læs om regnskabsbekendtgørelsen formål.

Regnskabsbekendtgørelsens formål er:

  • At bidrage til en effektiv styring og planlægning
  • At skabe grundlag for den periodiske regnskabsaflæggelse og den årlige udfærdigelse af statsregnskabet
  • At bidrage med oplysninger til brug for revisionen af regnskaberne

Økonomisk styring og planlægning

Regnskabsvæsenet skal understøtte den økonomiske styring og planlægning på alle niveauer i statsforvaltningen, og samtidig sikre, at der kan følges op på de fastsatte mål.

En væsentlig forudsætning for at kunne gennemføre en effektiv styring og planlægning er, at regnskabsvæsenet er tilrettelagt på en sådan måde, at der til enhver tid via den interne regnskabsopfølgning m.v. kan fremskaffes de nødvendige oplysninger om anvendt ressourceforbrug og dets fordeling på fastsatte aktivitetsmål.

En anden væsentlig forudsætning for at kunne etablere en effektiv og sikker økonomistyring er, at arbejdsprocesserne så vidt muligt foregår digitalt således at man udnytter den moderne teknologi på området.

Den økonomiske styring og planlægning må nødvendigvis tilrettelægges ud fra de specielle forhold, der gælder indenfor de enkelte områder for herved at sikre, at tilrettelæggelsen bedst muligt opfylder de behov der forekommer.

Periodisk regnskabsaflæggelse og statsregnskabet

Regnskabsvæsenet skal tilvejebringe de fornødne oplysninger til brug ved den periodiske regnskabsaflæggelse og udfærdigelsen af statsregnskabet, og skal endvidere bidrage med oplysninger til udarbejdelsen af de årlige virksomhedsregnskaber.

Den periodiske regnskabsaflæggelse omfatter de periodiske regnskaber for de enkelte ministerier og de herunder hørende virksomheder og regnskabsførende institutioner.

Årsrapporterne er de årlige regnskaber, der skal udarbejdes for hver virksomhed med en samlet opgørelse af virksomhedens økonomi og faglige resultater.

Statsregnskabet er det samlede regnskab for staten og omfatter alle statsinstitutioner, hvis driftsbudget er optaget på finansloven. Statsregnskabet udarbejdes af Moderniseringsstyrelsen på baggrund af regnskaberne for de enkelte ministerområder.

Revisionen af regnskaberne

Regnskabsvæsenet skal bidrage med oplysninger til revisionen af regnskaberne i henhold til gældende lovgivning herom.

Til brug for revisionen af statsregnskabet indkalder rigsrevisor hvert år redegørelser fra de enkelte ministerier om mer-/ mindreforbrug i forhold til de på bevillingslovene optagne bevillinger, de såkaldte regnskabsmæssige forklaringer. De regnskabsmæssige forklaringer optages i årsrapporterne for de hovedkonti, som er omfattet af ordningen om årsrapporter. 

På baggrund af de regnskabsmæssige forklaringer og de af rigsrevisor i årets løb udarbejdede enkeltberetninger afgiver statsrevisorerne betænkning over statsregnskabet. Denne behandles i Finansudvalget, der udarbejder forslag til Folketingets endelige beslutning om statsregnskabet.

Herudover foretager Rigsrevisionen løbende revision af de enkelte regnskabsførende institutioners regnskaber.

Revisionen af statens regnskaber sker på baggrund af lov om revision af statens regnskaber m.m. samt lov om statsrevisorerne.