Regnskabsloven

Læs her om regnskabsloven.

Regnskabsloven (Lov nr. 131 af 28. marts 1984 om statens regnskabsvæsen m.v.) er en kortfattet bemyndigelseslov, der giver Finansministeren mulighed for at fastsætte de nærmere regler på regnskabsområdet.

Loven består af 6 paragraffer og omhandler følgende emneområder:

  • Udarbejdelsen af statsregnskabet
  • Lovens anvendelsesområde
  • Regelfastsættelse
  • Oplysningspligt
  • Institutionsinstrukser
  • Ikrafttræden

Regnskabsloven omfatter samtlige ministerier m.v., hvis budget er optaget på finansloven.

Selvejende institutioner, der modtager tilskud fra staten, men uden at institutionens driftsbudget er optaget på bevillingslov, er derimod ikke omfattet af regnskabsloven, med mindre ressortministeren har truffet særskilt beslutning herom.

De overordnede bestemmelser i regnskabsloven er nærmere udmøntet i statens regnskabsbekendtgørelse.