Tilskud til egen drift

Læs om regler for indregning af tilskud til egen drift.

Indtægter i form af tilskud til egne aktiviteter defineres som gaver fra private eller tilskud og donationer.

Omfattet af definitionen er tillige indtægter i forbindelse med samarbejdsaftaler, offentlige fondsmidler og programmidler, overførsler fra EU og kommuner mv.

Tilskud til egen drift klassificeres som ordinære driftsindtægter.

Indtægter i form af tilskud til egen drift indregnes på det tidspunkt, hvor de modsvarende omkostninger afholdes.

Tilskud indregnes på et systematisk grundlag over det/de regnskabsår der er nødvendige for, at tilskuddene kan modsvare de tilknyttede omkostninger, for hvilke de skal kompensere, jf. de principper beskrevet under salg af vare- og tjenesteydelser.