Finansielle indtægter

Læs om reglerne for indregning af finansielle indtægter.

Finansielle indtægter omfatter renteindtægter på indestående i bank samt afkast og udbytte på værdipapirer mv.

Under finansielle indtægter henhører endvidere rentebetalinger fra den statslige likviditetsordning.

Indregning af finansielle indtægter

Finansielle indtægter indregnes, så snart beløbet kan opgøres og senest på betalingstidspunktet, jf. § 26 i regnskabsbekendtgørelsen

Renteindtægter i relation til den statslige likviditetsordning opgøres kvartalsvist og indregnes dermed med udgangen af hvert kvartal.