Fejl i tidligere regnskabsår

Læs om reglerne for rettelse af fejl i tidligere regnskabsår.

Fejl i tidligere regnskabsår kan f.eks. være, at materielle anlægsaktiver er afskrevet med en fejlagtig afskrivningsprocent, at der er foretaget en manglende indregning af et aktiv eller en hensættelse som følge af en forglemmelse eller der kan være tilfælde, hvor der er anvendt andre regler end de i ØAV angivet i anvendt regnskabspraksis uden forudgående godkendelse fra Moderniseringsstyrelsen.

Korrektionen af fejl skal ske ud fra en væsentlighedsbetragtning ved en korrektion i de regnskabsmæssige registreringer. Fejl med beløbsmæssig effekt, som påvirker bevillingsafregningen, betragtes altid som væsentlige og skal derfor korrigeres. Rettelsen af øvrige fejl foretages ud fra en væsentlighedsbetragtning.

Rettelse af fejl

Korrektion af væsentlige fejl i en tidligere aflagt årsrapport skal indregnes i resultatopgørelsen i det år/periode fejlen opdages i. Fejl uden beløbsmæssig effekt, som f.eks. noteoplysninger, korrigeres i det år/periode fejlen opdages ved at oplyse om fejlen samt konsekvensen heraf, hvor fejlinformationen var placeret i den tidligere aflagte årsrapport.

Generelt kan en fejl betragtes som væsentlig, hvis kendskabet hertil vil have betydning for regnskabslæserens beslutningsadfærd. Væsentlighed kan enten være beløbets størrelse, sagen eller informationens karakter eller den sammenhæng, hvori den indgår. Alle fejl, der påvirker bevillingsafregningen rettes. Rettelsen af øvrige fejl afhænger af væsentligheden.

Fejls væsentlighed kan udover ovennævnte generelt prioriteres ved rangordningen herunder:

  1. Fejl, der bevirker, at bevillingsafregningen er forkert
  2. Fejl, der påvirker korrekt opgørelse af lønsumsloft, låneramme og overført overskud
  3. Fejl, som påvirker det retvisende billede, men som ikke har en bevillingsmæssig konsekvens
  4. Fejl foretaget inden for samme kategori i årsrapporten.

Hvis effekten af fejl i et tidligere regnskabsår er væsentlig, og årsrapporterne ikke kan anses for værende retvisende, bør effekten af disse fejl beskrives i redegørelsen for anvendt regnskabspraksis eller forklares i noterne udover at fejlen korrigeres som angivet ovenfor.

Moderniseringsstyrelsen og institutionens departement skal orienteres om fundamentale fejl i tidligere aflagte årsrapporter.

Ved ompostering af fejl i tidligere finansår skal den regnskabsførende institution postere på den artskonto og hoved-/underkonto, der rettelig burde have været anvendt og modpostere på den artskonto og hoved-/underkonto, som fejlagtigt blev anvendt i tidligere finansår.

Rettelser af fejl skal posteres således, at en eventuel fejl i tidligere års bevillingsafregning samtidig automatisk bliver rettet i indeværende års bevillingsafregning uden at anvende primokorrektioner til det videreførte beløb.

Derfor skal den regnskabsførende institution være påpasselig i forbindelse med disse fejlrettelser vedr. tidligere finansår og nøje overveje, hvordan de kommer til at påvirke bevillingsafregningen for indeværende år, således at den regnskabsførende institution ikke kommer til at forøge dispositionsmulighederne uberettiget.

Såfremt fejlrettelsen medfører, at der mangler bevillinger i det nye finansår til at afholde de udgifts-/indtægtsmæssige konsekvenser af fejlrettelsen, skal institutionen orientere sit departement om den foretagne fejlrettelse med følgende oplysninger:

  • Fejlrettelsens kontering og påvirkning af hoved-/underkonti
  • Den beløbsmæssige overskridelse af bevilling + videreført beløb i indeværende finansår
  • Årsagen til denne overskridelse
  • Dokumentation for at der i tidligere finansår var hjemmel til og bevillingsmæssig dækning for at man kunne have afholdt dispositionen, hvis denne havde været regnskabsført korrekt i det pågældende finansår

Herudover skal institutionen afgive et bidrag til deres departements regnskabsmæssige forklaringer til Rigsrevisionen for det pågældende (nye) finansår.