Reparation og vedligeholdelse

Læs om reglerne for indregning af reparations- og vedligeholdelsesomkostninger.

Reparations- og vedligeholdelsesomkostninger opretholder et eksisterende aktivs værdi og eller aktivets levetid (forbrugstid), hvorimod forbedringer forøger aktivets værdi og eller levetid.

Reparation og vedligeholdelse indregnes i resultatopgørelsen i den periode, hvor omkostningen påløber.

Efterfølgende udgifter med relation til et anlægsaktiv skal aktiveres på balancen i form af et tillæg til aktivets regnskabsmæssige værdi som en forbedring, hvis det kan påvises, at graden af målopfyldelse ved anlægsaktivets anvendelse vil forøges som følge af afholdelse af de pågældende udgifter.

Indregning af reparations- og vedligeholdelsesomkostninger samt forbedringer

Omkostninger indregnes i resultatopgørelsen, som reparations- og vedligeholdelses-omkostninger, når omkostningerne alene bidrager til at opretholde aktivets værdi/levetid. Omkostningerne indregnes i den periode, hvor de påløber. Forbedringer indregnes i balancen, jf. principperne beskrevet i afsnittet om værdiansættelse og indregning af aktiver (henvisning mangler).