Statsregnskabet

Statsregnskabet udarbejdes af Finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen) på baggrund af indberetninger af regnskabstallene fra ministerier og styrelser.

Statsregnskabet viser størrelsen af udgifter og indtægter for staten i regnskabsåret og sammenholder disse med den givne bevilling. Regnskabsoplysningerne indsamles månedligt fra de enkelte ministerier og styrelser. I forbindelse med afslutningen af statsregnskabet skal ministerierne godkende deres samlede regnskab over for Finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen). Det er i den forbindelse ministeriernes ansvar at sikre, at regnskabet er korrekt og ikke indeholder væsentlige fejl eller mangler. Finansministeriets aflæggelse af statsregnskabet baserer sig således på de af ministerierne godkendte regnskaber.

Statsregnskabet danner grundlag for Folketingets efterfølgende kontrol med administrationens anvendelse af bevillingerne, herunder kontrollen med, at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i en given bevilling. Statsregnskabet skal derfor i sin opstilling følge det pågældende års bevillingslove og skal omfatte samtlige statens indtægter og udgifter for det forløbne finansår, statens aktiver og passiver og bevægelserne heri i årets løb.

Statsregnskabet består af 3 bind

Det samlede statsregnskab består af 3 bind:

  1. Hoveddelen
    Hoveddelen indeholder regnskab for de enkelte finanslovskonti svarende til bevillingslovenes tekstdel samt en række summariske oversigter over statsregnskabet. Derudover indeholder hoveddelen en række specifikationer af statens aktiver og passiver, herunder forskellige fortegnelser. Hoveddelen indeholder tillige en verbal beskrivelse af statsregnskabets opbygning.

  2. Regnskabsspecifikationsdelen
    Regnskabsspecifikationsdelen indeholder et regnskab for hver hovedkonto på finansloven, hvor udgifter og indtægter specificeres på underkonti og standardkonti.

  3. Bevillingsafregningsdelen
    Bevillingsafregningsdelen indeholder for hver enkelt hovedkonto en sam-menstilling af bevilling og regnskab med evt. afvigelser, samt en opgørelse af videreførte beløb for såvel regnskabsåret som akkumuleret. Bevillingsafregningen omfatter kun de hovedkonti, hvor bevillingstypen giver adgang til videreførsel af uforbrugte midler.

Efter fremlæggelsen skal statsregnskabet revideres af de af Folketinget valgte statsrevisorer. Revideringen sker i samarbejde med Rigsrevisionen. Det reviderede statsregnskab skal tillige med revisorernes bemærkninger forelægges Folketinget til beslutning. Folketingets endelige godkendelse af statsregnskabet vil normalt kunne tage ca. halvandet år efter det pågældende finansårs udløb.

Opslag i de senere års statsregnskaber kan ske via Moderniseringsstyrelsens register for bevillingslovene og statsregnskaber.