Folketingets behandling af statsregnskabet

Statsregnskabet forelægges Folketinget til beslutning sammen med Statsrevisorernes og Rigsrevisionens bemærkninger.

Folketinget modtager løbende Rigsrevisionens beretninger med statsrevisorernes bemærkninger.

Når revisionen af statsregnskabet for et finansår er afsluttet afgiver statsrevisorerne betænkning over statsregnskabet samt en indstilling til Folketingets beslutning vedrørende regnskabet.

Betænkningen behandles i Finansudvalget, der eventuelt vil indhente supplerende oplysninger og redegørelser om de sager, der er fremdraget af statsrevisorerne. Finansudvalget udarbejder som afslutning på behandlingen forslag til folketingsbeslutning om statsregnskabet.

Ved at vedtage denne folketingsbeslutning om statsregnskabet tilkendegiver Folketinget, at man ikke ser anledning til at kræve formelle juridiske skridt gennemført mod ministrene i anledning af den økonomiske administration, der direkte ses af statsregnskabet. Derimod afskærer Folketinget sig ikke fra at kræve andre sanktioner gennemført, herunder politiske, og der kan også, selv om statsregnskabet er vedtaget, rejses straffesag og tjenestemandssag mod embedsmænd i anledning af den skete administration.

Folketingets endelige beslutning vedrørende regnskabet vil normalt først kunne tages ca. 1½ år efter det pågældende finansårs udløb.