Målrapportering

Læs om reglerne for målrapportering i årsrapporten.

Det vil som udgangspunkt være mål og resultatkrav i virksomhedens resultatkontrakt eller i tilsvarende styringsdokument, mål på Finansloven eller i andre love. Departementet kan endvidere fastsætte, at der skal afrapporteres på mål i direktørkontrakten.

Afsnittet om mål og resultater opdeles i to dele:

  • Første del omfatter alle mål og resultatkrav, der er aftalt med eller fastsat af en anden part end virksomheden selv. Det vises i skemaform, om de forventede resultater er opnået.
  • I anden del analyseres udvalgte mål mere dybtgående, herunder en analyse af årsagen til om et mål er opfyldt eller ikke er opfyldt.

Hvis der i løbet af regnskabsåret er væsentlige ændringer i forhold til den indgåede resultatkontrakt, skal dette fremgå af årsrapportens målrapportering. Endvidere skal væsentlige ikke-opfyldte resultatkrav altid underkastes en uddybende analyse. Hvorfor er det gået, som det er? Hvilke væsentlige begivenheder, herunder eksterne faktorer, har påvirket målopfyldelsen.