Årsrevision

Årsrevisionen er en fællesbetegnelse for de forskellige revisionshandlinger, som tilsammen udgør rigsrevisors grundlag for at udtale sig om statsregnskabet mv.

Formålet med den finansielle årsrevision er at opnå en begrundet overbevisning om kvaliteten af statens regnskaber. Årsrevisionen omfatter hvert år alle statslige virksomheder og resulterer normalt i en erklæring om virksomhedens regnskaber. Resultaterne af årsrevisionen offentliggøres årligt i "Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet".

I nogle statslige virksomheder er der efter aftale mellem de pågældende ministre og rigsrevisor etableret interne revisioner, som foretager dele af den finansielle revision på Rigsrevisionens vegne. Rigsrevisionen fører tilsyn med de interne revisioner. Se også afsnittet om intern revision.

Den strategiske analyse

Årsrevision er en helhedsorienteret revision, der planlægges på baggrund af en analyse af henholdsvis departementet og virksomhederne. Formålet med analysen er at få et indblik i departementets og virksomhedens situation og at afdække risikoområder. Rigsrevisionen udfører først en strategisk analyse af hvert ministerområde og departementet. Den strategiske analyse af departementet handler også om tilsynet med underliggende virksomheder og ledelsesbevågenheden i virksomhederne. Dernæst gennemføres en tilsvarende strategisk analyse på virksomhedsniveau. Inden selve revisionen påbegyndes, har Rigsrevisionen en dialog med ledelsen om den strategiske analyse, både i departementet og i virksomhederne. Herved minimeres risikoen for, at væsentlige områder overses i revisionen.

Den strategiske analyse anvendes kun i forbindelse med planlægningen. På baggrund af analysen af departementet og virksomhederne tilrettelægger Rigsrevisionen en revision, der er rettet mod risikoområderne i virksomhederne. Rigsrevisionen sikrer hermed, at der foretages en nødvendig og tilstrækkelig revision på de mest væsentlige og risikofyldte områder, så der kan afgives en erklæring.

Fokusområder

Rigsrevisionen erklærer sig også om, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn. Rigsrevisionen udfører derfor forvaltningsrevision som led i årsrevisionen. Det betyder, at der udvælges særlige fokusområder, fx indkøb eller ledelsesinformation. Revisionen af et fokusområde, der gennemføres som led i årsrevisionen, vil altid være mindre omfangsrig end en større undersøgelse, der afrapporteres i en særskilt beretning til Statsrevisorerne.

Et fokusområde – som del af årsrevisionen – udelukker således ikke en større undersøgelse på området på et senere tidspunkt.

Årsrevisionen udføres primært som finansiel revision og kun i mindre grad som forvaltningsrevision. Det forholder sig omvendt med de større undersøgelser, der primært tager udgangspunkt i forvaltningsrevisionsprincipperne, men som også kan benytte sig af den finansielle revision.

Løbende rapportering

Når Rigsrevisionen har revideret og derfor kan konkludere på et eller flere områder, formidler Rigsrevisionen resultatet af revisionen til virksomhederne og departementet.
Rigsrevisionen anvender på de løbende afrapporteringer karakterskalaen: meget tilfredsstillende, tilfredsstillende, ikke helt tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende.

  • Meget tilfredsstillende: Virksomheden har opfyldt alle væsentlige standarder, og der er alene basis for mindre forbedringer af ordensmæssig karakter.
  • Tilfredsstillende: Virksomheden har opfyldt hovedparten af de væsentlige standarder, men der er enkelte områder, hvor der er basis for forbedringer.
  • Ikke helt tilfredsstillende: Virksomheden har ikke opfyldt flere af de væsentlige standarder. Der bør foretages forbedringer.
  • Ikke tilfredsstillende: Virksomheden har ikke opfyldt hovedparten af de væsentligste standarder. Der skal snarest foretages forbedringer.

Rigsrevisionens bedømmelse af de enkelte revisioner er ikke nødvendigvis udtryk for den endelige og samlede konklusion om virksomhedens regnskab. Erklæringen baserer sig på resultaterne af alle revisioner vedrørende det pågældende regnskabsår.

Den endelige rapportering: erklæringen

Den endelige rapportering for et regnskabsår vil ske i form af en erklæring og en tilhørende revisionsberetning, som sendes til den reviderede virksomhed i september måned efter regnskabsåret. Nogle af revisionerne vil desuden indgå i beretning om revisionen af statsregnskabet, der offentliggøres i november måned.

Der vil ikke blive afgivet erklæringer på alle virksomheder. På baggrund af den årlige analyse af væsentlighed og risiko vælger Rigsrevisionen, hvilke virksomheder der skal afgives erklæring om.

Erklæringen består af følgende 4 elementer:

  1. Regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.
  2. Der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
  3. Rigsrevisionen er ved gennemgangen af årsrapporten ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at oplysningerne om mål og resultater i årsrapporten ikke er dokumenterede og dækkende.
  4. Rigsrevisionen er ved den udførte forvaltningsrevision ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at forvaltningen på de områder, Rigsrevisionen har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Selv om en virksomhed har modtaget en erklæring, kan Rigsrevisionen stadig vende tilbage for at undersøge området yderligere, fx i en større undersøgelse.