Større undersøgelser

Statsrevisorernes opgaver er nærmere defineret i statsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 7. januar 1997.

I de større undersøgelser undersøger Rigsrevisionen, om administrationen har anvendt sine bevillinger i overensstemmelse med Folketingets beslutninger. Derudover undersøger Rigsrevisionen om administrationen tager skyldige økonomiske hensyn i forvaltningen. Den enkelte forvaltningsrevisionsundersøgelse vil ofte indeholde et eller flere af de følgende temaer:

  • Sparsommelighed, hvor der bliver set på omkostningerne ved forvaltningen, fx om varer og tjenesteydelser er anskaffet på den mest økonomiske måde.
  • Produktivitet, hvor forholdet mellem forvaltningens produktion og de omkostninger, der er anvendt til produktionen, bliver undersøgt.
  • Effektivitet, hvor der bliver set på, om forvaltningen har haft de tilsigtede resultater sammenholdt med omkostningerne hertil.

Afhængigt af undersøgelsens karakter kan denne også omfatte andre aspekter, bl.a. om Folketinget har fået korrekte og fyldestgørende oplysninger, om forretningsgange mv. er tilrettelagt efter bedste praksis, og om der er taget miljømæssige hensyn ved forvaltningen.

Emnerne i de større undersøgelser spænder vidt og er udtryk for, hvad Rigsrevisionen og Statsrevisorerne vurderer som væsentligt for at kunne bidrage til, at staten er så effektiv og økonomisk sund som muligt. Nogle beretninger relaterer sig til et enkelt økonomisk ministeriums styring, mens andre omhandler emner på tværs af ministerområder.

Planlægning og gennemførelse af større undersøgelser

Rigsrevisionen sætter en undersøgelse i gang på eget initiativ eller på baggrund af et ønske fra statsrevisorerne. Resultatet af undersøgelsen fremgår af et notat eller en beretning til statsrevisorerne. Notaterne handler om mindre undersøgelser, fx opfølgning på tidligere undersøgelser eller oplysning om tilrettelæggelse af en kommende undersøgelse. Beretningerne vedrører større undersøgelser af økonomisk – eller principiel – betydning.

Alle undersøgelser begynder med en forundersøgelse, der skal gøre det klart, om der er behov for at gå i dybden med et emne. Forundersøgelsen varer normalt 1-3 måneder. Rigsrevisionen indleder med at orientere institutionen og departementet om forundersøgelsen. Herefter bliver holdt et møde med institutionen, hvor undersøgelsen bliver drøftet, herunder Rigsrevisionens metoder og datagrundlag mv.

Forundersøgelsen munder ud i et oplæg, som detaljeret skitserer, hvordan Rigsrevisionen vil gennemføre undersøgelsen. Oplægget bliver sendt til institutionen og departementet, hvorefter Rigsrevisionen drøfter oplægget med disse.

Når undersøgelsen fortsætter, vil typisk 3 medarbejdere arbejde i ca. 6 måneder med selve undersøgelsen. Kontakten til institutionen kan bl.a. omfatte gennemgang af sager, brevveksling, interview og spørgeskemaer.

I løbet af undersøgelsen udarbejder Rigsrevisionen revisionsnotater, som inden for afgrænsede områder beskriver, hvad der er undersøgt, hvilke data der er anvendt, samt hvilke vurderinger Rigsrevisionens analyser leder frem til. Notaterne sendes til institutionen, så denne kan tage stilling til de faktuelle oplysninger og Rigsrevisionens foreløbige vurderinger. Rigsrevisionen bruger notaterne som grundlag for et beretningsudkast. Dette udkast sendes til høring i ministeriet, som har 3-4 uger til at komme med skriftlige bemærkninger. Der afholdes et møde med ministeriet i løbet af høringsperioden, hvor de vigtigste problemstillinger drøftes, hvis der er behov for det.

Rapportering om større undersøgelser

Resultaterne af en større undersøgelse rapporteres i en beretning til Statsrevisorerne. Ministeriernes høringssvar indarbejdes i videst mulige omfang i beretningen.

Rigsrevisionens beretninger offentliggøres kl. 16 samme dag som statsrevisormødet. Statsrevisorerne offentliggør beretningen med deres eventuelle bemærkninger, når de har behandlet den. Bemærkningerne er trykt forrest i beretningen.

Derefter sender Statsrevisorerne beretningen til den ansvarlige minister. Ministeren skal så redegøre for, hvilke initiativer beretningens konklusioner giver anledning til (ministerredegørelse), det sker senest 2-4 måneder efter, beretningen er afgivet. Når Rigsrevisionen har læst ministerens redegørelse, følger Rigsrevisionen op med et nyt notat om sagen i et opfølgningsnotat (§ 18, stk. 4-notat). Svaret fra Rigsrevisionen, som går både til ministeren og Statsrevisorerne, skal ligge klar inden 1 måned efter modtagelsen af ministerredegørelsen. Afhængigt af sagens status angiver rigsrevisor, om han fortsat vil følge sagen.

Opfølgningen på revisionssagerne samles i publikationen ”Endelig betænkning” over statsregnskabet.