Regelgrundlag

Statsrevisorernes opgaver er nærmere defineret i statsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 7. januar 1997

Folketinget vælger hvert fjerde år et antal statsrevisorer til at gennemgå statsregnskabet, jf. grundlovens § 47 stk. 2.

For at blive udnævnt til statsrevisor skal man opfylde en række betingelser, bl.a. skal man kunne vælges til Folketinget. Det er dog ikke en betingelse, at en statsrevisor er medlem af Folketinget, jf. Folketingsbeslutning om Statsrevisorernes valg og virksomhed, BEK 10072 af 2. juni 2006.

Ifølge grundloven skal Statsrevisorerne påse, at alle indtægter fremgår af regnskabet, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov. Statsrevisorerne skal forelægge statsregnskabet med deres bemærkninger for Folketinget til beslutning, jf. grundlovens § 47, stk. 3. Statsrevisorerne afgiver således hvert år ”Endelig betænkning over statsregnskabet”, som er Statsrevisorernes indstilling til Folketinget angående revisionen af statsregnskabet for det pågældende år. Betænkningen indeholder endvidere ministrenes redegørelser til de enkelte revisionsberetninger, Rigsrevisionens kommentarer hertil, og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger til den enkelte revisionssag. I ”Endelig betænkning” kan man se, om en revisionssag er afsluttet, eller om den fortsat følges op.

Statsrevisorerne har også til opgave

  • at kontrollere om regnskabet er rigtigt
  • at vurdere om der ved forvaltningen af de bevilgede midler er taget skyldige økonomiske hensyn, fx om der er udvist passende sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i forvaltningen efter anmodning at hjælpe Folketingets udvalg med at fremskaffe revisionsmæssige oplysninger
  • at kontrollere, om de ansvarlige ministre har givet Folketinget og dets udvalg de nødvendige oplysninger.

Oplysninger om Statsrevisorerne findes på www.ft.dk/Statsrevisorerne.aspx