Nedlukning af afgivende virksomhed (bogføringskreds)

Læs nærmere om håndtering af likviditetsafregning mellem modtagende og afgivende likviditetsområde.

Såfremt en afgivende virksomhed (bogføringskreds) skal nedlukkes, kan virksomheden undlade den ordinære FF5 likviditetsregulering, jf. vejledning om selvstændig likviditet afsnit 6.6. I stedet kan virksomheden overføre saldoen på den uforrentede FF5-konto til FF7-kontoen, da den endelige afregning af øvrige aktiver og passiver skal ske mellem modtagne og afgivende virksomheds FF7-konti. Jf. ligeledes beskrivelsen vedr. lukning af bankkonti, delregnskaber og bogføringskredse.

Likviditetsafregning, nettoomsætningsformuen og overført overskud (FF7/SE7-kontiene)

Afregningen skal som udgangspunkt ske via virksomhedernes ud- og indbetalingskonti tilknyttet FF7/SE7-kontiene.

På afregningstidspunktet fremsender den afgivende virksomhed meddelelse til den modtagende virksomhed vedr. det overførte overskud, således at der kan sker en synonym bogføring på konto 7414.

Den afgivende virksomhed fremsender ligeledes meddelelse til den modtagende virksomhed vedr. nettoomsætningsformuen, således at der kan sker en synonym bogføring på mellemregningskonto 9778, jf. dog nedenstående afsnit vedr. den langfristede gæld.

Likviditetsafregning, den langfristede gæld (FF4/SE4/SE6-kontiene)

Virksomheden, som skal overtage anlægsaktiver, skal ligeledes optage en langfristet gæld svarende til aktivernes bogførte værdi. Overtagelsen af anlægsaktiver og optagelsen af den langfristede gæld skal i princippet ske med virkning pr. 01/01. i det pågældende finansår. I praksis foretages afregningen i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen efter nedenstående retningslinjer:

Afregning af rente vil ske på den afgivende virksomheds FF4/SE4/SE6 konto, indtil det kvartal likviditetsflytningen vedr. anlægsoverdragelsen foretages. Renten fra de[t] foregående kvartal[er] skal overdrages til den modtagne virksomhed via mellemregningskonto 9778.

For at undgå yderligere rentetilskrivning på den af givende virksomheds langfristede gæld, fastsættes opskrivningen og nedskrivningen af den langfristede gæld i både den modtagne og afgivende virksomhed til den 01. i det kvartal likviditetsflytningen foretages.

Nedenstående skema fremsendes til Moderniseringsstyrelsen, når modtagende og afgivende virksomhed er nået til enighed herom.

Valørdato Fra konto Til konto Beløb Tekst på kontoudtog Periode
01.xx.20xx   TRS-konto (FF4) TRS-konto (FF4)   xx/20xx