Lukning af bankkonti, delregnskaber og bogføringskredse

Med ophør af hovedkonti kan det også blive aktuelt for ministerområderne at få lukket bankkonti, delregnskaber og bogføringskredse

Lukning af bankkonti

Anmodning om lukning af bankkonti sker ved udfyldelse af skema 5, som skal sendes til i Moderniseringsstyrelsen, som efter kontrol og godkendelse fremsender bestillingen til Danske Bank.

Lukning af delregnskaber

Delregnskaber skal virksomhederne selv lukke, og man skal i den forbindelse være opmærksom på, at delregnskaberne skal være nulstillet, før de kan lukkes. Delregnskaber, hvor der indgår lønkonti, lukker moderniseringsstyrelsen. Til lukning af delregnskaber med lønkonti findes en blanket som udfyldes og sendes til i Moderniseringsstyrelsen.

Blanketten finder du under vedligeholdelse af nummerstruktur under overskriften delregnskaber hvor der indgår lønkonti.

Lukning af bogføringskredse

Henvendelse ved lukning af bogføringskredse skal ske til , hvor virksomhederne skal anføre bogføringskredsnumre, som skal lukkes. Forudsætningen for at kunne lukke bogføringskredse er, at institutionerne har lukket de relevante delregnskaber, ligesom man på forhånd skal have sendt skemaet om lukning af bankkonti til , så bankkontiene også er nedlagt før bogføringskredsene kan lukkes.

Når de ophørte konti, herunder bankkonti, delregnskaber og bogføringskredse er lukket, er de balancemæssige ændringer af ressortændringen afsluttet.