Hensatte forpligtelser

Læs nærmere om opgørelse og flytning af hensatte forpligtelser.

Opgørelsen af hensættelser omfatter følgende konti:

76.xx Hensættelser
77.xx Hensættelser vedr. afgivne tilsagn

Hensættelser, som skal flyttes i forbindelse med en ressortomlægning, skal opgøres på overdragelsestidspunktet, dvs. det tidspunkt hvor balancebeholdningen flyttes i regnskabet. Ressortflytningen kan derfor afvige fra primobeholdningen i modsætning til andre balanceflytninger. Hensættelser som skal flyttes i forbindelse med ressortændringer skal markeres med posteringstype R "Ressortændringer".

Eksempel

En institution har en samlet primobeholdning på 100 mio.kr. pr. 1.1.2016. Beløbet af hensat til dækning af forventet tab på 2 retssager med hver 50 mio. kr. Den 1.2.2016 udløses tabet på den 1. retssag. Dette tab betales og hensættelsen reduceres til 50 mio.kr. Den 1.3 forøges hensættelsen med 2 mio.kr. til den anden retssag. Den samlede hensættelsesbeholdning er derved 52 mio.kr., når balanceflytningen foretages pr. 1.4.2016. Det er dette beløb, der flyttes via en ressortkorrektion.

1/1: 100 (primobeholdning)
1/2: 50 (betaling)
1/3: 2 (driftseffekt i året)
1/4: 52 skal flyttes og optages i balancen i institution B. Flytningen markeres med posteringstype R.

Likviditet svarende til saldoen på hensættelseskontoen vil være opført på den afgivende institutions FF5-konto. Nulstilling af indestående på FF5-kontoen sker først i forbindelse med den endelige afregning af mellemregningskontoen.

Se i øvrigt afsnit om likviditetsmæssig afregning

Det skal bemærkes, at hensættelser vedr. afgivne tilsagn normalt ikke er opført under en omkostningsbaseret bevilling.