Kortfristede gældsforpligtelser

Læs nærmere om opgørelse og flytning af kortfristede gældsforpligtelser.

Kortfristede gældsforpligtelser grupperes som standardkontiene 93, 94, 95, 96, 97, 98 og 99.

Sådanne overdrages som udgangspunkt ikke, hvis de er af kortfristet karakter, men afregnes færdigt i det afgivende regnskab. Heller ikke selvom passivet henfører til de opgaver der overflyttes, skal der ske en overdragelse. Hvis passiverne er af kortfristet karakter, vil de fleste allerede være afregnet på overdragelsestidspunktet.

Vurderingen af hvilke kortfristede gældsforpligtelser, der har langfristet karakter, kan ske ved at opgøre hvilke forpligtelser, der fortsat ikke er afregnet på overdragelsestidspunktet. Det drejer sig fx om:

9411 Skyldige feriepenge

9341 Igangværende arbejder for fremmed regning

For så vidt angår bevægelserne på 99 kontiene, skal bogføringen foretages som en ressortkorrektion (R-postering). Bogføringerne på 99 konti skal både debiteres og krediteres, hvorfor bogføringen på standardkonto 99 samlet set vil gå i 0 og dermed ikke påvirke resultatet eller balancen som helhed. 99 kontiene angives derfor ikke på blanketten med balanceflytninger, men institutionerne bør lave en noteforklaring til blanketten i relation til fx deling af lønsumsopsparing.

99xx Adviseringer

De kortfristede gældsforpligtelser nulstilles og overføres til mellemregningskontoen i den afgivende institution. Der skal udarbejdes dokumentation i form af specifikation af indholdet på de overdragne konti til den modtagende institution.

Som følge af reglerne for likviditetsordningen indgår beholdningerne på disse konti på den uforrentede FF5-konto tidligst primo året efter afslutningen af seneste regnskabsår.

Nulstilling af indestående på FF5-kontoen sker først i forbindelse med den endelige afregning af mellemregningskontoen.

Se i øvrigt afsnit om likviditetsmæssig afregning