Reguleret egenkapital (statsforskrivning)

Læs nærmere om regulering af statsforskrivninger.

Den regulerede egenkapital (standardkonto 53 og 70) skal reguleres på balancen i forbindelse med ressortændringer i den udstrækning virksomhedens regulerede egenkapital er ændret i finansieringsoversigten på bevillingslovene.

Der må udelukkende ændres på den regulerede egenkapital, hvis det er indbudgetteret en ændring i finansieringsoversigten på bevillingslovene.

En eventuel regulering bogføres på konto 5317 med modpost på konto 7012. Bogføringen skal foretages som en normalpostering.

Der kan endvidere i undtagelsestilfælde forekomme saldi på konto 71 Værdiregulering over egenkapitalen og konto 72 Reserveret egenkapital, som skal flyttes i forbindelse med en ressortomlægning. Normalt vil det imidlertid ikke være tilfældet, da konto 71 vedrører foretagne opskrivninger, som generelt ikke er tilladt og konto 72 normalt udelukkende anvendes på det udgiftsbaserede område.

I den udstrækning der imidlertid skal foretages flytninger på konto 71 og 72 skal flytningen bogføres med posteringstypen R "Ressortændringer".