Statens Benchmarkdatabase

Statens Benchmarkdatabase indeholder tværstatslige benchmarks på udvalgte områder om økonomi, løn og HR samt effektiv administration. Benchmarkdatabasen er en unik mulighed for at se på tværs af institutioner og ministerier i staten.

Om Statens Benchmarkdatabase

Statens Benchmarkdatabase er en fællesstatslig benchmarkingplatform, som Moderniseringsstyrelsen stiller til rådighed for de statslige institutioner.

Statens Benchmarkdatabase indeholder 27 nøgletal (KPI’er) fordelt på 3 hovedområder:

  • God økonomistyring
  • Effektiv administration
  • God arbejdsgiveradfærd

Databasen udvides løbende med nye nøgletal inden for de 3 hovedområder. KPI’erne dækker som udgangspunkt alle statslige institutioner, der hører under et ministerområde og har eget CVR-nummer.

Formål med Statens Benchmarkdatabase

Benchmarkdatabasen giver dig mulighed for at sammenligne din institutions praksis og resultater med andre statslige institutioner. Ad den vej kan I få ny viden om performance, og inspiration til hvordan I vil kunne optimere jeres opgavevaretagelse på udvalgte områder.

Målgruppen for Statens Benchmarkdatabase

Benchmarkdatabasen henvender sig til ansatte i ministerier og styrelser, der arbejder med ledelse og styring i de statslige institutioner. Benchmarkdatabasen er et inspirationsmateriale til arbejdet med at effektivisere styring og udvikling i staten.