Brugervejledninger til standardrapporter (SSRS) og kuber til analyse (SSAS)

Standardrapporter (SSRS) på økonomi- og løndata

En præsentation af de NS-baserede standardrapporter findes under menupunktet "Økonomirapporter".

En præsentation af de SLS-baserede standardrapporter på løn, personale og fravær findes under menupunktet "Løn- og personalerapporter".

Kuber på økonomi- og løndata

En præsentation af de NS-baserede kuber på økonomi og løn findes under menupunktet "Kuber til analyse".

En præsentation af de SLS-baserede kuber på løn, personale og fravær findes under menupunktet "Kuber til analyse".

Lønfremskrivningsværktøj til udarbejdelsen af femårige lønbudgetter

Moderniseringsstyrelsen har udarbejdet et lønfremskrivningsværktøj, der bruges til at præcisere de femårige lønbudgetter. I værktøjet opretter rapportadministrator potentielle lønbudgetter, der via kuben SLS_fremskrivning kan studeres af alle 'LDV'-brugere med adgang til SLS-data.

Hent vejledning til lønfremskrivningsværktøjet (pdf)

Lønfremskrivningsværktøjet kan tilgås af rapportadministrator fra to standardrapporter:

Indstillinger af LDV (pdf)

Ændring af lønfremskrivning (pdf)

Bedste praksis for lønforhandling

I forbindelse med lønforhandlinger har HR typisk brug for en række informationer om den enkelte medarbejder.

Moderniseringsstyrelsen har udarbejdet en vejledning for bedste praksisser for lokal lønforhandling. I den beskrives hvilke løndata/ standardrapporter, der kan anvendes i forbindelse med lønforhandlingerne. 

Hent bedste praksis for lokal lønforhandling (pdf)

Som supplement til standardrapporterne i LDV er der også udarbejdet en skabelon til en medarbejderliste. Denne skabelon kan anvendes som den er, eller I kan tage udgangspunkt i den og tilpasse den efter jeres behov. Du finder skabelonen under punktet "Excel-skabeloner".

Standardrapporterne tilgås via Reporting Services. Et eksempel på startsiden, hvorfra rapporterne tilgås, ses i billedet nedenfor.

I tabellen nedenfor fremgår korte beskrivelser af indholdet af de forskellige mapper.

Ved klik på et mappenavn linkes videre til en mere detaljeret beskrivelse af den pågældende mappes rapportindhold.

Mappenavn Beskrivelse
Dokumentation

Mappen indeholder dokumentationsrapporter, der viser hvordan det enkelte LDV er opsat og hvilke brugere, der har adgang.

Det er også herfra man tilgår rapporten Indstillinger af LDV (pdf), hvor man kan ændre i opsætningen af LDV. Fx kan man omrokere i stedsdimensionen ved en organisationsændring.

IndFak Mappen indeholder rapporten der er baseret på data fra IndFak2. Rapporten viser dokumenter der har status Til behandling i IndFak2.
Navision Stat

Mappen indeholder økonomirapporter, der er baseret på data fra Navision Stat (NS).

De kan anvendes økonomistyring og regnskabsopfølgning og understøtter opgavesplittet til ØSC samt de normale opgaver i en budget- og regnskabssektion. De fleste rapporter kan afvikles på et eller flere regnskaber.

De er delt op i følgende underkategorier: Anlæg, budgetopfølgning, indkøb, kontroller, likviditet, sagsstyring samt stamdata og opslag.

Nøgletal

Mappen indeholder nøgletalsrapporter, der går på tværs af de forskellige dataområder i LDV.

RejsUd

Mappen indeholder rapporter, der kan anvendes til rejseadministrationsstyring. Rapporterne er baseret på data fra RejsUd.

SLS

Mappen indeholder fraværs-, løn- og personalerapporter, der er baseret på data fra Statens Lønsystem (SLS).

De er delt op i følgende underkategorier: Fravær, lønfremskrivning, lønstyring og personale.


Fordelen ved at anvende standardrapporterne i Reporting Services

  • Institutionen får adgang til en række rapporter, der understøtter gængse rapporteringsopgaver.
  • Rapporterne kan hentes let og hurtigt. Enten ved at trække dem direkte fra webbrowseren eller ved at abonnere på dem, så de automatisk fremsendes per mail.
  • Institutionens medarbejdere kan få adgang til oplysninger i LDV uden at have direkte adgang til økonomi- eller lønsystemet.

Institutionen kan bygge egne eller redigere eksisterende standardrapporter 

Den simple tilgang

Report Builder er et værktøj som følger med sammen med Reporting Services. Det er forholdsvist enkelt at anvende og bruges til at ændre eller bygge egne rapporter. Du kan lære hvordan på kurset "LDV udvidet kursus – med Report Builder".

 

 

Læs mere om kurser i LDV

Bemærk, at man skal være rapportadministrator for at have adgang til Report Builder. På KMD er Report Builder en applikation i Citrix, mens det for andre er muligt at trykke på Report Builder øverst i Reporting Services billedet. 

Den mere avancerede tilgang

Microsofts udviklingsværktøj "SQL Server Business Intelligence Development Studio". Værktøjet kræver kendskab til programmering og data, hvorfor nyudvikling typisk skal udføres af et eksternt konsulentfirma. Moderniseringsstyrelsen udvikler nye rapporter, når der skønnes et generelt behov. Licenser til Reporting Services og "SQL Server Business Intelligence Development Studio" følger med SQL-serveren, som i forvejen anvendes til etablering af LDV. Der er derfor som udgangspunkt ikke behov for yderligere investeringer i software.   

Adgang til LDVs data fra andre rapporteringsværktøjer

Der findes en række rapporteringsværktøjer, der kan anvendes til at vise og distribuere data fra LDV.

Alle rapporteringsværktøjer, der kan hente oplysninger fra en MS SQL server og/eller en MS Analysis service og vise disse oplysninger til brugeren, kan anvendes til LDV. Dette betyder, at hvis institutionen i dag anvender fx Targit, Crystal Reports, SAS osv., vil disse værktøjer kunne vise oplysninger fra LDV.