Power BI

Power BI er et lettilgængeligt rapporterings- og analyseværktøj, som gør det muligt for forretningsbrugere at udvikle ledelsesinformation uden nødvendigvis at have dyb indsigt i databehandling.

Med Power BI får I et moderne og agilt rapporterings- og analyseværktøj som kan anvendes til mange forskellige formål. I har mulighed for at anvende Moderniseringsstyrelsens standardrapporter såvel som at udvikle jeres egne. Disse kan både indeholde data fra LDV samt fra andre kilder som f.eks.  lokale fag- og produktionssystemer.

Moderniseringsstyrelsen understøtter rapportering i Power BI, og vi arbejder løbende med at implementere Power BI som rapporterings- og analyseværktøj i staten og selvejesektoren til dem, som ønsker at anvende det.

 

Rapportnavn Beskrivelse
Anvendelse af Power BI med LDV 3.0. (pdf)

Denne vejledning giver brugere og udviklere en grundig introduktion til Power BI – herunder især hvordan man anvender Power BI med LDV 3.0.

Opsætningsvejledning – eksterne datakilder og opdateringsjobs på rapportserver. (pdf)

Denne vejledning har to forskellige formål. Dels vejleder den i, hvilke forudsætninger der skal opfyldes for at kunne opsætte opdateringsjobs for Power BI rapporter på rapportserveren, og dels demonstrerer den, hvordan man opsætter opdateringsjobs på rapportserveren.

Udvidelse af datagrundlag i LDV og Power BI. (pdf)

Denne vejledning beskriver, hvordan man integrerer data fra lokale kildesystemer i sin ledelsesrapportering i LDV og Power BI. Omfattet heraf kan eksempelvis være data fra arbejdsprogrammer, tidsregistrerings- og sagssystemer samt lokale fagdatasystemer. 

For yderligere information og vejledning henvises til Moderniseringsstyrelsens videovejledninger om LDV og Power BI. Vi har følgende videovejledninger til rådighed: 

  • Nyt i LDV og Power BI
  • Indstillinger af LDV – omrokering i dimension
  • Indstillinger af LDV – faste dimensioner
  • Power BI – forbindelse til kube og datakildeskift
  • Temaer i Power BI
  • Upload til rapportserver
  • Rapportfunktionaliteter 
  • Power BI App til mobil eller iPad

Gå til videovejledninger