Om IndFak

IndFak udgør det fællesstatslige system til understøttelse af indkøbs- og fakturagodkendelsesprocesserne forud for aflevering til Navision Stat.

Anvendelse

IndFak understøtter følgende forretningsprocesser:

  • modtage kataloger, administrere aftaler og bestille varer
  • oprette, behandle og afsende ordrer
  • modtage, kontere og godkende fakturaer/kreditnotaer
  • matche afgivne ordre med modtagne fakturaer

IndFak er fuldt integreret til statens økonomistyringssystem Navision Stat.

IndFak driftes som en Saas-løsning af Miracle.

Målgruppe

For statsinstitutioner serviceret af Statens Administration, der benytter Navision Stat, er det obligatorisk at anvende IndFak. Systemet anvendes til fakturahåndtering og i stadigt øget omfang til digitale indkøb.

Statsinstitutioner som ikke indgår i samarbejdet med Statens Administration, kan vælge om de vil benytte IndFak. Der vil i den forbindelse blive indgået en implementeringsaftale.

IndFak kan benyttes af de statslige selvejende institutioner, men det er i udgangspunktet ikke obligatorisk. Alle selvejende institutioner, hvis bevilling er optaget på finansloven, kan vælge at benytte IndFak. De selvejende institutioner vil ved brug af IndFak, skulle indgå selvstændige implementeringsaftaler med Moderniseringsstyrelsen.

Læs mere om hvordan du kommer i gang med IndFak her