Styring af brugeradgange til Statens Lønløsning

Administration af oprettelse, ændring og sletning af brugeradgange til SLS og HR-Løn sker hos institution/fællesskab i værktøjet Brugerstyring Løn.

Opgaven varetages med udgangspunkt i 4 primære roller hos kunden. 

Bemærk at brugerkoder SKAL tilhøre en medarbejder og en mail-adresse, som er tilknyttet institutionen.

Bestiller (kan fx være en HR-Chef)

  • Bestiller oprettelse, ændring eller sletning af lokal brugeradministrator. Det sker på en blanket til Moderniseringsstyrelsen.
  • Bestiller oprettelse, ændring eller sletning af brugere, der skal have adgang til SLS og/eller HR-Løn. Blanket til lokalt brug er udarbejdet. Institutionen kan vælge selv at udarbejde en blanket til dette brug.

Brugeradministrator (kan fx være en Løn- eller HR-medarbejder)

  • Står for oprettelse, ændring og sletning af brugeradgange til lønsystemet. Bistår bl.a. chefer med udarbejdelse/vedligehold af oversigt over autoriserede bestillere og kvartalsvise lister til kontrol af brugeradgange og medarbejdere med fx adgangskode/passwords.

Kontrollant (kan fx være en administrativ medarbejder, eksempelvis en sekretær)

  • Modtager kontrolliste og sikrer, at der udføres løbende kontrol

Medarbejder (kan være en Løn- eller HR-medarbejder)

  • Modtager brugerkode(r) og ændrer førstegangspassword til egen adgangskode, og ændrer denne minimum hver 89. dag.