Installation og drift - Statens Lønløsning

Information af teknisk karakter målrettet brugere, teknikere og personer, der enten anvender Statens Lønløsning, beskæftiger sig med kontroller, afstemning og anden opfølgning, hvor der anvendes løndata, eller er involveret i tekniske forhold omkring lønløsningen.

For at anvende Statens Lønløsning – SLS, skal der åbnes for firewalls hos systemleverandøren DXC og i institutionens netværk. 

Brugerkoder til SLS, HR-Løn og Webservices oprettes og vedligeholdes i Brugerstyring Løn (BSL) af institutionens brugeradministrator. Brugerkoden SKAL tilhøre en medarbejder og en mail-adresse, som er tilknyttet institutionen.

Webserviceløsningen giver mulighed for at optimere og effektivisere arbejdsgange, ved at overføre data fra lokale systemer – fx HR, tidsregistrering og andre fagsystemer - til Statens Lønløsning.

Integrationen mellem systemerne kan eksempelvis betyde, at data kun skal indtastes én gang – i det lokale system, hvorfra webservicen foretager opdatering i Statens Lønløsning.

For at understøtte kontrol, afstemning og brug af løndata i regnskabs- og økonomisystemer i tilknytning til lønkørsler leveres der, som en del af standardpakken fra Statens Lønløsning, en række uddata og udtræk.