Single sign-on – lettere adgang til de fællesstatslige it-systemer

Moderniseringsstyrelsens Single sign-on-løsning (MODST SSO) giver adgang til de fællesstatslige it-systemer uden brugernavn og kodeord, når du som bruger er logget på din computer.

Hvad er single sign-on?

Moderniseringsstyrelsens Single sign-on (MODST SSO) forbedrer sammenhængen mellem de fællesstatslige systemer ved at give brugeren lettere adgang til systemerne. Som medarbejder skal du ikke længere indtaste brugernavn og kodeord til de systemer, der er koblet på løsningen, når du blot er logget på din computer. 

Du kan se, hvilke systemer, der er koblet til MODST SSO her

MODST SSO leveres af Globeteam A/S, som har erfaring med denne type løsninger fra andre statslige institutioner. 

I gang med single sign-on

Når en institution eller er fællesstatsligt system kobler sig på MODST SSO skal teknikerne konfigurere integrationen med den rigtige rolle. 

Der er to roller ift. en single sign-on-løsning:

  1. Institutionen, der leverer valideringen af sine brugere på baggrund af sit brugerkatalog (AD). Denne rolle kaldes identity provider (IDP).
  2. Det fællesstatslige fagsystem, der leverer adgangen til den funktionalitet, som systemet indeholder. Denne rolle kaldes service provider (SP).

Det er institutionens ansvar at konfigurere integrationen til MODST SSO. Se vejledningen til tilslutning af institutioner til MODST SSO. Hvis institutionen ikke har erfaring med dette, findes private konsulenthuse, som kan levere teknisk bistand.

Bemærk, hvis institutionen har sit brugerkatalog (AD) hos Statens It, har Statens It tilsluttet institutionen til MODST SSO, og institutionen behøver ikke foretage sig yderligere.

Brugervejledninger til MODST SSO

Kvikguide til MODST SSO (pdf) 

Vejledning til tilslutning af institutioner til MODST SSO (pdf)

Præsentation af Single sign-on til statens systemer - Vejle 29. marts 2019 (pdf)