Moderniseringsstyrelsen frifindes i sag om opsigelse af arbejdsgiverbetalte fridage (opdateret)

30-01-2017
Arkiv

Sagens spørgsmål var, om SKAT og Spillemyndigheden ensidigt overfor de overenskomstansatte akademikere kunne opsige arbejdsgiverbetalte fridage juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag samt mulighed for tjenestefrihed med løn den 1. maj. Og om opsigelsen i givet fald skulle varsles med det individuelle opsigelsesvarsel.

Akademikerne gjorde gældende, at retten til de arbejdsgiverbetalte fridage enten var en integreret del af akademikeroverenskomsten eller en kutymemæssig ret, som kun kunne opsiges sammen med overenskomsten og efter de regler, der gælder for opsigelse af denne. Endvidere gjorde Akademikerne gældende, at opsigelsen af fridagene udgjorde en væsentlig vilkårsændring for den enkelte akademiker, som kun kunne gennemføres med den enkelte medarbejders individuelle opsigelsesvarsel.

Opmanden, højesteretsdommer Lars Hjortnæs, frifandt Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen for de nedlagte påstande.

SKAT og Spillemyndigheden var derfor berettiget til i 2013 ensidigt at opsige de arbejdsgiverbetalte fridage med et passende varsel.

Opmandens begrundelse

Kollektiv opsigelse

I forhold til frifindelsen for påstandene om at SKAT og Spillemyndigheden ikke ensidigt kunne frigøre sig fra retten til betalt frihed, lægger opmanden vægt på, at akademikeroverenskomsten dækker et meget stort antal statslige arbejdspladser med mange forskellige opgaver. Efter det i sagen fremkomne må det antages, at der ikke i staten har været en ensartet praksis med hensyn til, om man kan holde fri med eller uden løn de pågældende dage.

Opmanden lægger endvidere vægt på, at ret til betalt frihed de omhandlede dage ikke har været drøftet i forbindelse med parternes overenskomst, og at en generel ret til frihed ikke kan udledes af overenskomstens bestemmelser om fridage. Opmanden lægger yderligere vægt på, at Akademikerne først sent i sagens forløb – og efter overenskomstfornyelsen i 2015 – gjorde gældende, at akademikerne i SKAT og Spillemyndigheden havde en overenskomstmæssig ret til betalt frihed de omhandlede dage, og at Moderniseringsstyrelsen således ved overenskomstforhandlingerne i 2015 måtte gå ud fra, at Akademikerne ikke anså en ret til betalt frihed de pågældende dage for at være en del af overenskomstgrundlaget.

Opmanden afviser, at tidligere overenskomsters anvendelse af begrebet ’normal kontortid’ indebærer, at akademikeroverenskomsten hviler på en generel forudsætning om, at arbejdstiden slet ikke må lægges på 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag. Endvidere afviser opmanden, at overenskomsten bygger på en forudsætning om, at akademikere ikke skal være nødt til at bruge ferie, særlige feriedage eller fx opsparede fridage på de omhandlede dage, hvor arbejdspladsen er lukket.

Individuel opsigelse

I forhold til frifindelsen for klagers påstand om at inddragelsen af de arbejdsgiverbetalte fridage udgør en væsentlig vilkårsændring, der kun kan opsiges med den enkelte akademikers individuelle varsel, lægger opmanden vægt på, at det ikke er gjort gældende, at retten til betalt fri de pågældende dage, er tilkendegivet over for de ansatte i forbindelse med ansættelsen. Endvidere lægger opmanden vægt på, at opsigelsen af kutymen ikke medfører, at den enkelte medarbejders udbetalte løn skal reduceres.

Opmanden lægger til grund, at dagene ikke kan anses for at have en så væsentlig individuel betydning for hvert ansættelsesforhold, at den kollektivt etablerede kutyme som følge heraf ikke kunne opsiges med et fælles passende varsel.

Moderniseringsstyrelsen bemærkninger

Moderniseringsstyrelsen konstaterer, at kendelsen er i overensstemmelse med styrelsens hidtidige vejledning af statens arbejdsgivere, hvorefter opsigelse af arbejdsgiverbetalte fridage kan ske med et passende varsel, normalt 3 måneder.

Læs kendelsen om opsigelse af arbejdsgiverbetalte fridage her