Statslige topledere møder Ledelseskommissionen

01-06-2018
Ledelse

Finansministeriet samler statslige topledere næste uge og her er ledelse omdrejningspunktet for mødet i netværket. De statslige topledere kommer nemlig til at møde Ledelseskommissionens formand og nogle af kommissionens medlemmer.

Ledelse på dagsordenen hos statslige topledere

Som et led i Program for Ledelsesudvikling i Staten (PLUS) er der etableret et netværk for statslige topledere, der mødes ca. to gange om året. Den 4. juni samles netværket til en eftermiddag i ledelsens tegn. Her vil de have lejlighed til at drøfte konkret ledelse i dagligdagen med udgangspunkt i cases og oplæg fra ledelseskommissionen.

De statslige topledere skal blandt andet møde formanden for Ledelseskommissionen, Allan Søgaard Larsen samt flere af kommissionens medlemmer. De vil fortælle om Ledelseskommissionens arbejde.

Ledelseskæden: Cases fra den offentlige sektor

Mødet i netværket byder blandt andet på en paneldebat under overskriften ”Knæk på ledelseskæden”. Her vil Marianne Thyrring (direktør, DMI og medlem af Ledelseskommissionen), Emma Winther (centerleder i Vejle kommune og medlem af Ledelseskommissionen), Leif Johannes Jensen (direktør, Økonomi- og arbejdsmarkedsforvaltningen i Hjørring kommune), Barbara Bertelsen (departementschef i Justitsministeriet) og Thomas Fredenslund (direktør i Styrelsen for IT og Læring) drøfte perspektiver fra ledere forskellige steder i ledelseskæden.

Fakta

Læs mere om netværk for statslige topledere

Læs mere om Program for Ledelsesudvikling i Staten (PLUS)

Bedre ledelse skaber bedre velfærd – mere information om Ledelseskommissionen på ledelseskom.dk

Læs mere om lanceringen på ledelseskom.dk