Succesfuld omlægning af Danske Bank integration

13-10-2018
Digitale løsninger

Vil du også være en del af en succes?
Statens Administration omlagde marts 2018 integrationen mellem Navision Stat og Danske Bank. Aktuelt afvikler Statens administration nu betalinger via en mere effektiv integrationsmodel for mere end 200 regnskaber.

Automatisk udveksling af bankdata mellem Navision Stat og Danske Bank

Navision Stat integrerer med DB Webservice for: udveksling af betalinger, indlæsning af valutakurser samt modtagelse af bankkvitteringer. Samtidigt understøttes en indlæsning af bankfiler for anvendelse i den automatiske bankkontoafstemning direkte i Navision Stat.  

Fordelene ved den nye integrationsløsning

  • Ved indlæsning af filer, valutaer og kvitteringer i Navision Stat, vises kun de filer der vedrører regnskabet, baseret på en filtrering på bogføringskredsen.
  • Det er muligt at hente filer i op til 45 dage fra arkiv, direkte i Navision Stat.
  • Behovet for bestilling af engangsfiler bortfalder.
  • Banken kvitterer, i umiddelbar forlængelse af betalingsafsendelsen, for modtagelse af betalingen.
  • Løsningen vedligeholdes og optimeres løbende af Danske Bank.

Hvis du vil vide mere

På Økonomistyrelsens hjemmeside finder du vejledning til skift til DB Webservice :

Nyeste installationsvejledninger under Danske Bank integration 

På Økonomistyrelsens hjemmeside under brugervejledninger kan du tillige læse om

  • Betalingsformidling skift til DB Web Services
  • Tjekliste ved overgang til Danske Banks Web Services

Find brugervejledninger til Danske Banks webservice på Økonomistyrelsens hjemmeside

Danske Bank har en vejledning til at etablere Webservice i District: 

Find vejledning om etablering af webservice på Danske Banks hjemmeside

Udfasning af den tidligere integrationsløsning

DB Webservice løsningen erstatter den tidligere DB API løsning, som Danske Bank udfaser og derfor ikke længere vedligeholder.