Udgiftsmæssig deling

De første skridt for at kunne gennemføre ressortomlægninger efter en regeringsdannelse handler om at dele udgifter og bevillinger mellem ministerierne.

Ved ressortomlægninger efter regeringsdannelse bliver udarbejdet en kongelig resolution, hvilke hjemler den pågældende ressortomlægning. Det betyder, at de administrative spor så småt kan igangsættes umiddelbart efter den kongelige resolution.

De mere detaljerede delinger beskrives i delingsaftalen mellem de berørte ministerområder. Processen med at dele udgifterne mellem ministeriernes ressortområder begynder formelt lige efter den kongelige resolution, hvor ministrenes forretningsområder bliver fastlagt. Nogle af de resterende administrative spor kan først implementeres efter delingsaftalen er på plads.

Processen for udarbejdelsen af delingsaftalen forventes at tage omkring tre uger og bliver afsluttet, når de bilaterale delingsaftaler mellem de berørte ministerier er på plads.

Kontaktoplysninger

Hvis du har spørgsmål til den udgiftsmæssige deling, kan du rette henvendelse til det relevante budgetkontor i Finansministeriets departement.